Hvalpekøb

Hvis I er interesseret i en hvalp fra vores kennel, bedes I sende en mail til cqbag6@gmail.com og fortælle om jeres familie, hvor I bor, hvordan I bor, hvor længe skal hunden være alene til hverdag - her har vi et max. på 6 timer, hvad skal jeres kommende hund bruges til? skal den være jagthund, udstillingshund, bruges i sport som spor, noisework, agility, rally, lydighed osv. For os er det vigtigt at man bruger sin hund dagligt, så den bliver udfordret, både fysisk og mentalt.


Vi forventer naturligvis I har sat jer grundigt ind i racen, inden I vælger at kontakte os med ønske om en hvalp.


Som udgangspunkt sælger vi ikke hvalpe til familier med børn under 7 år, eller familier der bor i lejlighed.


Vi forventer at hele familien kommer på besøg, gerne inden hvalpene bliver født, ser vores hunde og får en snak om hvad det vil sige at være Toller-ejer. I kan også melde jer ind i vores fb-gruppe, Kennel Lunetoller, hvor vi lægger nyheder, billeder og opdateret venteliste ind. Vi opretter dog ikke venteliste før vi er sikre på at tæven er drægtig.

Hvalpebesøg kan ske fra hvalpene er 4 uger gamle og vi forventer at I kommer min 2 gange og besøger jeres kommende hvalp. Hvis I stadig er interesseret efter 1. besøg, indbetales et depositum på 5.000 kr som tilbagebetales hvis I fortryder. Resten af betalingen, 10.000 kr sker ved afhentning af hvalpen når den er minimum 9 uger. Hvis I vælger at få hvalpen AD, HD og øjenlyst når den min. 1 år gammel, returneres 1.000 kr.  

Endelig fordeling af hvalp - naturligvis med hensyntagen til ønsket køn - sker når hvalpene er 6-7 uger gamle.

Alle hvalpe bliver leveret med DKK stambog og er vaccineret og har fået ormekure. Desuden medfølger hvalpefoder fra Olivers, tæppe, halsbånd, sele, snor og legetøj.


Pasning:

Når du har købt en hvalp fra Kennel Lunetoller tilbyder vi at passe den, når du skal på ferie olign. til en rimelig pris. Vi passer kun 1 hanhund ad gangen så hvis du skal bruge pasning i sommerferien er det en god ide at være ude i god tid. Alle pasningshunde får min. en daglig gåtur, sammen med en eller flere af vores egne hunde.

Kylie som hvalp med halvstoresøster Cassie

Kylie som hvalp med halvstoresøster Cassie

Del siden